Nyheder26. august 2022

Kat blev fundet med strips om poterne – nu har politiet fundet gerningsmanden

En 15-årig dreng har nu erkendt, at det var ham, der stod bag dyremishandlingen af den kat, der blev fundet i en grøftekant
Den rødstribede mis havde svære skader på sine forpoter. nbsp;
Den rødstribede mis havde svære skader på sine forpoter.
 Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

For et par uger siden blev en udsultet og mishandlet kat fundet med strips om poterne i en vejkant ved den vestjyske by Spjald.

Her lød det, at kattens forpoter var så medtaget af dyremishandlingen, at det muligvis blev nødvendigt at amputere dem.

Politiet bad derfor offentligheden om hjælp i håb om at finde gerningsmanden, og nu – godt et par uger efter -, er der nyt i sagen. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

– Efter grundig efterforskning har vi fundet frem til en 15-årig dreng, som har erkendt, at han stod bag mishandlingen, lyder det fra lokalpolitiet.

Den unge mand, som har erkendt, at han stod bag den forfærdelige hændelse skal derfor afhøres af politiet, hvor der formentlig venter ham en bødestraf.

Lokalmediet skriver desuden, at katten efter omstændighederne har det godt, og at den nu bor hos en mand fra Ølstrup.

Det sker, efter at politiet modtog over 25 henvendelser fra folk, der mente, at det var deres kat, der var blevet mishandlet.

Sponsoreret indhold