Nyheder24. september 2013

Karsten Ree: Se hans luksushybel

Milliardæren sætter villaen til salg
Karsten Ree vil øge sin formue, hvis han sælger strandvejs-villaen
Karsten Ree vil øge sin formue, hvis han sælger strandvejs-villaen
 Foto: All Over



Lotte Heises kæreste den 68-årige tidligere ejer af Den Blå Avis, Karsten Ree, har via sit holdingselskab sat den ene af sine to strandvejsvillaer til salg. Kan man skrabe i nærheden af syv mio. kr. sammen, får man adgang til 200 kvadratmeter villa med store glaspartier, 43 kvadratmeter kælder og en grund på 1200 kvadratmeter. Det skriver Boliga Kendte.

Karsten Ree beholder dog stadig juvelen i samlingen, en 527 kvadratmeter stor bolig med over 6.000 kvadratmeter grund, som han købte i 2010 for den nette sum af 70 millioner kroner.

En pris, der placerer handlen som en af de 10 største nogensinde på villamarkedet.

Karsten Ree meldte sig ind i den lille klub af danske milliardærer, da han solgte 'Den Blå Avis' til eBay i 2008 for 2,1 mia. kr.

Sidenhen har han tabt enorme beløb på sine andele i blandt andet konkursramte Amagerbanken og flyselskabet Cimber Sterling.


Se Karsten Rees strandvejsvilla her

Sponsoreret indhold