Karsten Ree: Jeg fik en blodprop i hjernen

Karsten Ree fortæller, at han blev ramt af en blodprop i hjernen

Karsten Ree fortæller, at han blev ramt af en blodprop i hjernen

Foto: Kaspar Wenstrup




Han har masser af succes med sine utallige virksomheder og selskaber - og rejser ofte rundt i det meste af verden for at lave forretninger.

Men for lidt over et år siden kunne sygdom meget vel have sat en stopper for successen.

For her blev 69-årige Karsten Ree pludseligt og ud af det blå ramt af en blodprop i hjernen.

Det fortalte milliardæren ifølge BT søndag aften i første afsnit af DR2-dokumentareren 'Virkelighedens Arvinger' - et program der følger en række familiedynastier tæt.

Karsten Ree fortæller i programmet, at han den skæbnesvangre aften var gået i seng 'en smule nedtrykt':

LÆS OGSÅ: Vidste du dette om Karsten Ree?

- Så om natten, der vågnede jeg ved femtiden og kunne ikke finde lyset med venstre hånd. Jeg rullede om på siden og kunne ikke mærke noget på den hånd. Jeg tænkte: Den skal sgu være der, den ledning. Men jeg kunne ikke mærke noget, sagde Karsten Ree ifølge BT i søndagens afsnit.

Karsten Ree satte sig på sengekanten og kunne mærke, at noget var helt galt. Han kom på hospitalet, hvor lægerne konstaterede, at han havde en blodprop i hjernen.

Med den rette behandling kom milliardæren til hægterne igen, men sygdomsforløbet prægede den succesfulde forretningsmand: Før blodproppen havde Karsten Ree ikke spekuleret på, hvad der skulle blive af hans enorme formue. Men dét har han i dag.

LÆS OGSÅ: Lotte Heise: Derfor gik jeg fra Karsten Ree

I dag har Karsten Ree således sørget for, at sine fire børn alle får del i Ree-arven.

Karsten Ree grundlagde Den Blå Avis i 1981, som han solgte 6. oktober 2008 til amerikanske eBay for den imponerende sum af 2,1 milliarder kroner! Med andre ord gjorde den populære avis Karsten Ree til én af Danmarks rigeste personer.

Vidste du det om Karsten Ree?
- Hans formue toppede angiveligt i 2009. Her var han god for knap to milliarder kroner.

- Flere risikable investeringer sendte dog dette beløb ned under én milliard kroner. Den værste investering var den i Amagerbanken. Den kostede Karsten Ree over 750 millioner kroner, ifølge Børsen.

LÆS OGSÅ: Karsten Ree: Fatter ikke en bjælde

- Karsten Ree mistede også noget af sin enorme formue, da Cimber Sterling gik konkurs - det tabte beløb var i omegnen af 100 millioner kroner.

- Karsten Ree blev kendt i det meste af Danmark, da han under stor pressebevågenhed besluttede sig for at hæve den tyske ubåd U 534 ud for Anholt i 1993. Hævningen kostede efter sigende over 23 millioner kroner. Hans håb var, at den tyske ubåd fra Anden Verdenskrig indeholdt en nazi-skat.
- Har været en ivrig skiløber. Blev som 20-årig junior Danmarksmester i skiløb i fire discipliner

- I maj 2014 kom det frem, at Karsten Ree har tjent 560 millioner kroner på en aktiesatsning i den kriseramte mobilgigant Nokia.

- Er i dag indehaver af safariparken Ree Park ved Ebeltoft samt ejer af forskellige selskaber i Danmark, England og Ghana.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close