Karina Frimodt om kræftsygdom: Uvisheden var det værste

– Det gør stadig ondt, når jeg danser, fortæller Karina Frimodt

– Det gør stadig ondt, når jeg danser, fortæller Karina Frimodt

(Foto: Thomas Laursen)

Lille James på knap 20 måneder har allerede lært, at skal han løftes og leges vildt med, så er det far, han skal have fat i.

– Det var lidt svært i begyndelsen. For os begge. Han kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke ville lege som før, og jeg havde det skidt med at afvise ham, fortæller Karina Frimodt, 37, som netop har fået fjernet sit højre bryst, efter at hun fik konstateret forstadier til kræft.

Valget stod mellem fjernelse af hele brystet eller en mindre operation og stråler med risiko for efterfølgende operationer, hvis ikke alt var kommet med i første omgang.

– Det var ikke nogen let beslutning. Det er noget med forfængelighed og éns kvindelighed, forklarer hun.

Heldigvis var hendes mand Kasper Lentz klar i mælet på det punkt.

– Det er jo dig, jeg elsker, og jeg har jo ikke valgt dig på grund af dine bryster. Det vigtigste er, at du er sund og rask, lød hans besked.


– Kan Kasper nu klare det hele? bekymrede Karina sig, mens hun lå på hospitalet. Men alt er gået godt takket være stor støtte fra alle både i familien og i omgangskredsen (Foto: Claus Poulsen)

Væk med det hele
Nu er Karina også selv glad for, at hun gjorde kort proces. Tanken om at ryge ind i ”en lavine af operationer” gjorde udslaget. Så hellere væk med det hele.

Brystet er nu blevet rekonstrueret, og Karina er under genoptræning.

– Jeg må ikke dyrke motion i tre måneder, så lige nu er det mest noget med, at fysioterapeuten giver massage og river og flår i mig. Efter at nogle lymfer er blevet fjernet, har blodbanerne trukket sig sammen. Desuden er alt jo mere eller mindre skåret over, så muskler og alt skal genopbygges, fortæller hun med glad stemme. Glad, fordi hun nu kan både mærke og se, at det går fremad.

– Før kunne jeg kun løfte armen i 90 grader, men nu er jeg oppe på 100, siger hun.


Karina har ikke kunnet løfte og lege med sin søn, siden hun blev opereret første gang i december og efterfølgende røg på hospitalet igen med en infektion: "Men nu kan jeg sidde med ham. Det turde jeg heller ikke før af skræk for, at han skulle ramme mig i brystet", fortæller hun (Foto: Thomas Laursen)


"Mor, er det her din gode side?", spørger Mathilde altid, inden hun putter sig ind til Karina. - Hun er meget omsorgsfuld og skælder mig ud, bare jeg prøver at løfte det mindste, fortæller Karina om sin otteårige datter (Foto: Dan Mariegaard)

Svær beslutning
Uvisheden både op til operationen og efterfølgende har været det værste, fortæller hun.

– Først er der chokket og så hele beslutningen om, hvad man skal vælge. Det er helt éns egen beslutning, og det er altså svært.  Nogle gange tænkte jeg: ”Åhh, kan I da ikke bare fortælle mig, hvad jeg skal?”, siger hun.

Efterfølgende meldte tankerne om helbredelse sig.

– Kommer jeg til at danse igen? Det er jo mit halve liv og en stor del af min identitet. Dansen er jo mig, siger hun. Men i takt med at det går fremad, ser Karina atter lyst på tilværelsen.

– Nu kan jeg for eksempel køre bil igen, og i torsdags gik jeg også til premiere på ”Hairspray”. Jeg vil gerne tilbage til noget, der ligner det normale hurtigst muligt, siger hun.


– Det er mærkeligt, at man det ene øjeblik danser rundt i et TVprogram, det næste ligger i en hospitalsseng. Det er et chok og meget uvirkeligt. Men jeg ved, at jeg vil tilbage til dansen, siger Karina, som her bliver løftet til vejrs af John Faxe i ”Vild med dans” (Foto: Claus Poulsen)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close