Nyheder8. februar 2019

Kanye offer for KÆMPE fupnummer

Den populære rapper er blevet brugt som en brik i et stort fupnummer, der endte med at koste knap seks millioner kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kanye_west__0.jpg
 Foto: MEGA

Designeren Phillip Plein troede, at han havde lukket en aftale med den populære 41-årige rapper Kanye West.

Men det viste sig hurtigt, at det var alt for godt til at være sandt.

Ifølge TMZ blev designeren kontaktet af en person, der udgav sig for at repræsentere Kanye West. Manden begyndte at forhandle en pris, for hvad det skulle koste at få rapperen til at optræde ved designerens event under New York Fashion Week.

Phillip Plein faldt pladask for fupmageren, og de lavede en aftale om, at Kanye skulle have et syvcifret beløb for at optræde til eventet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/signature_-_tmz.jpg
 Foto: TMZ

Manden forfalskede Kanyes underskrift og fik knap seks millioner kroner ud af det (Foto: TMZ)

Ikke nok med det, så kopierede fupmageren Kanyes underskrift, og fik udbetalt et forskud på 900.00 dollars (svarende til knap seks millioner danske kroner).

Sagen er ulykkelig, for Kanye kommer ikke og optræder ved showet, og designeren har mistet en kæmpe sum penge.

Kanye West venter sig sammen med konen Kim Kardashian West en lille dreng, og de udvider dermed børneflokken til i alt fire.

Sponsoreret indhold