Nyheder11. december 2008

Kandis-tragedien: Hårdest for pigerne

De to teenagedøtre kan få meget svært ved at acceptere deres mors pludselige og voldsomme død
Johnnys og Helles to døtre får brug for al den støtte, de kan få efter moderens voldsomme og pludselige død
Johnnys og Helles to døtre får brug for al den støtte, de kan få efter moderens voldsomme og pludselige død
 Foto: All Over

Lige nu har den lille familie forskanset sig i deres hus i Hurup i Jylland. De har selvsagt bare brug for at være sammen i sorgen.

- Familien bliver ofte fuldstændig forstenet, når sådan noget sker. Selvmord er utrolig traumatisk for de efterladte, fortæller Henrik Day Poulsen, speciallæge i psykiatri.
Helles og Johnnys døtre Cecilie og Caroline er 15 og 13 år kæmper formentlig lige nu med at forstå, at deres mor er væk.

- Mange har svært ved at tro på det, det virker så uvirkeligt. Bagefter begynder mange at stille en masse spørgsmål, som hvorfor gjorde hun det? Men det kan man jo aldrig rigtig få svar på.

Det er altid svært at miste et familiemedlem, men selvmord er ofte meget traumatisk, især for børn.

Ekstra svært for teenagere

- De er teenagere, så de kan forstå nogle voksenting, men der er stadig meget, som de ikke forstår. Når man er ung, forventer man, at ens forældre vil være hos en, til de er måske 80 år. Men unge reagerer meget forskelligt. De kan enten bebrejde deres mor, nogen bebrejder deres far, og andre går meget ind i sig selv. Under alle omstændigheder er selvmord altid et meget stort traume, forklarer Henrik Day Poulsen.

Johnny bor med pigerne i Hurup, der er en meget lille by. Det kan dog vise sig, at være en fordel for pigernes fremtidige måde at tackle deres mors død på.

Vigtig at tale om det

- I et lille samfund kan folk være mere hjælpsomme end i en storby, hvor ingen kender hinanden. Det er vigtigt, at man tør tale om det. Ofte bliver mange berøringsangste og vil helst ikke forstyrre, men det virker modsat.
Der kan også være den mulighed, at ingen tør tale om det, og så er det selvfølgelig en ulempe at bo i en lille by, slutter Day Poulsen

Sponsoreret indhold