Kan smadre din mobilforbindelse: Danmark bøjer sig for Donald Trumps krav

Det forestående forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA kan potentielt skabe problemer for ganske almindelige danskere med en mobiltelefon eller tablet - og dermed danske teleudbydere, kan mediet IT Watch nu afsløre.

Det vurderer Lars Dittmann, der er forsker ved DTU med speciale i netværksteknologi og serviceplatforme.

Som led i det nye forsvarssamarbejde, der i denne tid bliver formaliseret i ny lovgivning, lægger den danske stat således op til at give det amerikanske militær vide beføjelser til at gøre brug af danske telefrekvenser.

Af en bekendtgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen, der lige nu er i høring, fremgår det, at "det er tilladt for USA at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte bl.a. egne telekommunikationssystemer, og at anvende alle nødvendige frekvenser til dette formål."

"De amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold."

Lovteksten har fået Lars Dittmann til at spærre øjnene op, fordi den de facto giver USA ureguleret adgang til et normalt gennemreguleret område.

- Problemet er, at der ikke er lavet begrænsninger i det lovforslag.

- Og der er ikke skelnet mellem krigstid og fredstid, konstaterer han.

14 dage uden netværksadgangLars Dittmann forklarer, at der under militære operationer, f.eks. øvelser, er kutyme for sommetider at etablere såkaldte ”bobler”.

Her lægger den militære enhed beslag på givne frekvenser via telekommunikationssystemer, og mens denne boble forekommer, kan andre ikke personer ikke tilgå frekvenserne.

Almindelige danskere vil dermed kunne opleve ikke at kunne få netværksadgang på deres mobile enheder.

I Danmark er nogle helt særlige frekvenser udvalgt til bobler, pointerer han, men det behøver det amerikanske forsvar ikke at tage notits af i henhold til lovteksten.

- I den her sammenhæng har man givet carte blanche.

- Hvis amerikanerne kommer og laver øvelser og sætter udstyr op, kan de sagtens ødelægge det for alle mobiloperatører i området. De kan tabe indtægt, fordi deres kunder bliver sure, siger Lars Dittmann.

I hvilket omfang kan generne ramme normale danskere?

- Hvis amerikanerne kommer og laver en øvelse i en uge eller 14 dage, så vil det være i 14 dage, at de ikke kan komme på deres netværk. De kan f.eks. lave en boble med en radius på 3 km., og så vil alle, der bor i området, blive påvirket af det, siger Lars Dittmann.

Adspurgt om, hvilke forbehold han savner i lovteksten, peger Lars Dittmann på detaljer om, hvilke frekvensområder og sendefrekvenser der skal gives tilladelse til at bruge, og om der vil være forskel på beføjelserne i krigstid og fredstid.

Nu skal jeg ikke lægge ord i munden på dig, men det virker på dig som om, at den her lovtekst er blevet udformet af nogle embedsfolk, der ikke har haft helt styr på fagligheden?

- Det vil jeg give dig fuldstændig ret i. Det virker som om, det er folk, der ikke nødvendigvis ved, hvad det drejer sig om, siger Lars Dittmann.

Hos Teleindustrien, der er brancheorganisation for danske teleselskaber, deler direktør Jakob Willer bekymringen.

- Lovteksten giver anledning til bekymring, principielt set. Hvor meget det i praktisk vil give problemer, ved jeg ikke.

- Men det er problematisk, at vi har en gennemreguleret frekvensanvendelse i Danmark, og her åbner vi op for ureguleret frekvensanvendelse, som selvfølgelig kan have nogle konsekvenser, siger Jakob Willer til ITWatch.

Foruden den økonomiske risiko for teleselskaberne, hæfter han sig især ved risikoen ved, hvis det amerikanske forsvar tager frekvenser i brug, som bliver brugt til udbud af samfundskritiske tjenester og i den sammenhæng skaber forstyrrelser.

Teleindustrien har i et høringssvar givet udtryk for sin bekymring og foreslår i samme forbindelse en ordning, hvor danske myndigheder skal give grønt lys, hver gang USA ønsker at bruge danske frekvenser.

- Vores ønske har været, at de danske myndigheder kommer ind over.

- Så i den tænkte situation, hvor de (det amerikanske forsvar, red.) kommer for at lave en øvelse, skal den amerikanske administration orientere de danske myndigheder, som så har mulighed for at gøre indsigelse, hvis man vurderer, at det har store konsekvenser, siger Jakob Willer.

Den aktuelle høring slutter 23. maj.

ITWatch har rakt ud til Digitaliseringsstyrelsen, der er afsender på lovforslaget, for at forelægge den Lars Dittmanns kritik. Styrelsen er ikke vendt tilbage inden deadline på denne artikel.