Nyheder19. marts 2018

Mads Langers skulder driller: Kan ikke spille guitar

Hitmageren døjer stadig med sin skulder og er nu så handicappet, at han ikke kan spille guitar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-50087.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Kort før nytår kom 34-årige Mads Langer til skade med sin skulder under en skitur i det schweiziske skiparadis Verbier.

I februar tog han til udlandet for at blive helbredt af en kinesisk læge, men nu har har fået et tilbagefald.

- Jeg faldt på ski og var i genoptræning, og så blev jeg måske lidt for overmodig i forbindelse med en ferietur, hvor jeg kørte på scooter. Og så fik jeg en overbelastning som satte mig tilbage. Og skulderen er jo et meget følsomt led. Det er gået meget tilbage, fortæller Mads Langer, da SE og HØR søndag aften møder ham på den røde løber til velgørenhedsarrangementet "Foldboldfondens Spring Ball" i Moltkes Palæ i København.

- Det er rigtig frustrerende. Jeg har fået tilbagefald med min skulder, så jeg kan ikke spille guitar, uddyber sangskriveren over for BT.

Mads Langer sætter nu sin lid til, at en fysioterapeut kan få skulderen tilbage på rette kurs.

- Jeg går hos en rigtig dygtig fysioterapeut, som mange af landsholdsspillerne også bruger, lyder håbet fra Mads Langer.

Mads Langer kom til skade kort før nytår, da han var på skitur med sin forlovede Julie Lillelund og sangkollegaen Christopher og hans kæreste Cecilie Haugaard. Artiklen fortsætter under billedet.
I februar satte han sin lid til, at en kinesisk læge kunne udrette mirakler. - Well, det ligner måske, at jeg bare er på ferie, men jeg har også været afsted for at blive behandlet af denne kinesiske læge, som har hjulpet mig med min skulder hver dag. Jeg fik en alvorlig skade, mens jeg var på skitur i julen. Jeg kunne ikke løfte min højre arm (guitararm), før jeg tog afsted. Nu kan jeg spille igen uden smerter, og jeg er kommet langt. Mange tak Doctor Song, skriver Mads Langer som kommentar til billedet. Artiklen fortsætter under billedet.
Men en scooter-tur har altså ifølge Mads Langer selv gjort skaden i skulderen værre.

Sponsoreret indhold