Annonce
Nyheder1 time siden (opd. 1 time siden)

Kan du mærke det? Danmark vågnede op til en frostkold fredag

Natten til fredag er der lokalt målt otte graders frost. Lørdag kan det blive 10 grader ved vestkysten
Sådan har begyndelsen været for flere bilister her til morgen.
Sådan har begyndelsen været for flere bilister her til morgen.
 Modelfoto: Colourbox
Annonce

Danskerne vågner fredag op til en kold men smuk morgen.

Flere steder har der været nattefrost, men solens stråler får langsomt termometeret til at stige.

Det fortæller Mette Wagner, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det er en kold morgen, vi er vågnet op til. I Jylland er der lokalt målt otte graders frost. Det er relativt køligt. Til gengæld er der i det meste af Danmark klart vejr og kun enkelte snebyger, siger hun.

Temperaturerne sniger sig op på mellem 0 og 4 graders varme fredag, mens det lørdag ser lidt lunere ud. Til gengæld gemmer solen sig for det meste bag skyerne lørdag:

- I Jylland er der skyet og lidt eller nogen sol, og først på dagen kan der godt være sol mod øst, men efterhånden så er det generelt en skyet dag, vi har i vente. I Jylland kan der være lidt regn nogle steder, siger Mette Wagner.

Annonce

Lørdagens temperaturer ligger mellem tre og otte grader, og DMI fortæller, at der på den jyske vestkyst kan blive op til 10 grader.

- Så det bliver en relativt mild lørdag, vi har i vente i forhold til fredag, siger Mette Wagner.

Selv om lørdagen er lunere, så tager vinden til i styrke. Vinden bliver let til frisk fra syd, og stedvis kommer der hård vind.

Annonce

- Natten til søndag skyer det mere til i Jylland, og der kommer måske også lidt regn - måske slud. Det påvirker vejret søndag, hvor der er masser af skyer på programmet, fortæller DMI's vagthavende meteorolog.

Temperaturerne dykker igen søndag til mellem frysepunktet og fire graders varme i dagstimerne. Sidst på dagen bevæger et lavtryk sig ind over landet fra England.

- Det giver regn eller slud over den sydlige del af Danmark - måske en overgang tøsne, siger Mette Wagner.

Annonce

Sponsoreret indhold