Nyheder5. juli 2023

Kammerjunkere tilbagekaldes: Har været i kontakt med mus

Kan du bedst lide din koldskål uden muse-kontakt, skal du lade dine Karen Volf-kammerjunker blive i skabet
Det er blandt andet sådan en basse her, der har været tæt på mus.
Det er blandt andet sådan en basse her, der har været tæt på mus.
 Foto: Karen Volf

Når fødevarer har været i kontakt med mus, er de uegnet som menneskeføde.

Derfor bliver BISCA A/S – virksomheden, der producerer Karen Volf Originale Kammerjunkere – nødt til at tilbagekalde et hav af kammerjunkere.

Det skriver BISCA A/S i en pressemeddelelse.

Helt præcist er der tale om følgende poser:

  • Karen Volf Original Kammerjunkere 400g, med produktionsserienummer og bedst før dato:
    • LS2234972 - Bedst før: 12-02-2024

  • Karen Volf Original Kammerjunkere 400g, med produktionsserienummer og bedst før dato:
    • LS2234773 - Bedst før: 12-02-2024

  • Karen Volf Original Kammerjunkere 800g, med produktionsserienummer og bedst før dato:
    • LS2213071 - Bedst før: 09-07-2023

Har du købt en pose med ovenstående kammerjunkere, kan den returneres i den butik, den er købt i.

Og det kan være mange forskellige butikker.

For produktet er nemlig blevet solgt i Salling Group, Netto A/S, COOP Danmark, Rema 1000, Lidl, ABC-lavpris, Meny, Hørkram Foodservice A/S, Inco CC, Min Købmand, Dagrofra A/S, A.B. Catering, B.C. Catering, og kan også være fundet i andre butikker rundt i vores ganske land.

Sponsoreret indhold