Nyheder24. september 2008

Kamilla Bech Holten: Valgte selv præsten

Egon Lausen var hendes fortrolige den sidste tid. Nu skal han bisætte hende
Kamilla har selv bestemt, at Egon Lausen skal bisætte hende
Kamilla har selv bestemt, at Egon Lausen skal bisætte hende
 Foto: Privat/All Over

Han går med ørering, er TV-producer og arbejder på at forny de traditionelle gudstjenester.

Præsten Egon Lausen hjalp 36-årige Kamilla igennem den sidste del af hendes fire år lange sygdomsforløb. Hun har betroet sig til ham igennem længere tid, og derfor har Kamilla også valgt, at det skal være Egon, der sender hende af sted, på hendes sidste rejse. Det skriver B.T.

Kamilla døde i lørdags den 20. september på Bispebjerg Hospital. Kort inden blev hun forsonet med eksmanden Kasper Bech Holten, som forlod hende midt i sygdomsforløbet. Kasper har meddelt , at han selvfølgelig deltager i bisættelsen og har i dag indrykket en dødsannonce i Politiken, hvor han er eneste underskriver:

"Et helt unikt mennesker er her ikke mere, hvil i fred Kamilla," skriver han.

Kamilla Bech Holten bliver bisat i Frederiksberg Kirke på fredag den 26. september klokken 12.

Sponsoreret indhold