Nyheder3. december 2009

Kalle Pimp: Fra Sony til Jon

SE og HØR’s afsløring har sat gang i Talent-rapperens karriere
Kalle Pimp har nu fået muligheden for at få sin musik ud ved Jon Nørgaards pladeselskab
Kalle Pimp har nu fået muligheden for at få sin musik ud ved Jon Nørgaards pladeselskab
 Foto: Claus Poulsen

Som afsløret i denne uges SE og HØR, så bakkede pladeselskabet Sony ud af deres aftale med vinderen af "Talent 09", Kalle Pimp. Det, der skulle have givet den fyldige rappers karriere endnu et skub op mod tinderne, smuldrede pludselig.

Men mens det multinationale pladeselskab sidder og fedter med sine millioner, så er der heldigvis andre, der har øjne og ører for, at Jokerens yndling har potentialet til at komme frem.

Den tidligere Popstar-vinder Jon Nørgaard er kommet ind over, og med sit pladeselskab Idol Inc. har han nu skrevet kontrakt med Kalle.

- Jeg er rigtig glad, for at det kunne gå i orden med Jons selskab. Han virker super klar på, at vi skal ud og vælte Danmark med det her album. Der var andre interesserede også, men Jon virkede 'på' og derfor sagde jeg ja til ham, siger Kalle Pimp til bt.dk.

Og hans nye arbejdsgiver er mindst lige så glad:

- Manden kan jo noget. Der er over en halv million, der har stemt på ham i Talent 09. Vi kunne jo alle se at han var super dygtig, og Kalle har også en masse han vil ud med. Han brænder for det han laver, og skriver nogle fantastiske tekster. Han har virkelig noget på hjerte, siger Jon Nørgaard til BT.

Sponsoreret indhold