Nyheder11. januar 2010

Kalle Pimp: Det kører bare for mig

”Talent 09”-vinderen har sin debutsingle, ”Dagens Danmark” på gaden i dag – bedøm selv, om den holder
Kalle Pimp er ikke i tvivl om, at han er en vinder
Kalle Pimp er ikke i tvivl om, at han er en vinder
 Foto: All Over

Kalle Pimp lader sig ikke sådan slå ud af, at hans første pladeselskab sprang i målet, og det for en kort tid så ud til, at han i bogstaveligste forstand måtte nøjes med kun de 15 minutters berømmelse, som realitykonkurrencer som "Talent 09" har det med at give deltagerne.

I dag er han på gaden med sin første single og er klar til gøre frygten for døgnfluestatus til skamme.

Kalle Pimp havde oprindeligt en forhåndskontrakt med Sony Music efter sin sejr i "Talent 09", men pladeselskabet valgte ikke at følge op på muligheden og fritstillede i stedet den 23-årige rapper.

Det tog dog ikke lang tid, før en anden tidligere vinder af et talentshow, Jon Nørgaard, fik fat i pimpen og fik ham i stald i sit nystartede selskab Idols Inc.
Men Kalle Pimp bar ikke nag, fordi han blev svigtet. Han kløede på med krum hals.

- Vi føler os ikke kneppet af branchen. Jeg tror faktisk aldrig, at det har kørt bedre for mig og Jon, end det gør nu. Man lærer af sine fejl, selv om vi ikke har begået nogen. Jeg vil helt klart mene, at Idol Inc. (Jons pladeselskab, red.) er et af de mest velfungerende selskaber, vi har i Danmark. Det er nemlig et selskab, der vil frem i livet i forhold til visse andre, siger han i det nyeste nummer af Gaffa..

Hør nummeret "Dagens Danmark" og bedøm selv, om Kalle Pimp holder.



Sponsoreret indhold