Nyheder11. februar 2014

Kærligheden er sat på stand-by: Geggo single

Bryggepigen har taget en pause fra kæresten
Af af
Geggo er blevet semi-single
Geggo er blevet semi-single
 Foto: Mikael Rieck




Den mørkhårede bryggepige er blevet single - eller rettere: Geggo og kæresten Michal har valgt at tage en pause fra kærlighedslivet.

Det fortalte reality-pigen, da SE og HØR mødte hende tirsdag til pressemøde på den nye reality-serie 'Et ton cash' - en serie som bryggepigen selv skal medvirke i.

Over for Realityportalen.dk uddbyber Geggo, at bruddet med Michal, der oprindeligt kommer fra Polen og til dagligt arbejder som bartender, er privat og derfor ikke er noget, hun ønsker at gå for meget i dybden med:

-Det er rigtig nok, at vi ikke er kærester lige nu. Om vi finder sammen igen, skal jeg ikke kunne sige, derfor er jeg altså kun semi-single, siger Geggo.

Læs også: Geggo har aldrig haft et one night stand

-Jeg er ked af det og elsker ham meget højt. Han er den første af mine kærester, som er blevet godkendt af min familie. Tiden må vise, om vi skal være kærester igen, afslutter hun.

I et interview med SE og HØR i efteråret fortalte den flotte pige, at hun er én, der værner om kærligheden og ikke går og kysser på hvem som helst:

- Jeg har aldrig i mit liv haft et one night stand. I forvejen synes jeg hurtigt, at det bliver akavet og pinligt, når man ligger der og skal have sex, siger den labre dame.

Sponsoreret indhold