KÆRE GUSTAV GRÜNER

For nu at gøre en lang historie kort: Generalmajoren er sur - ja, nærmest forarget. Som jeg læser den bestyrtede henvendelse, bunder utilfredsheden først og fremmest i, at SE og HØR har formastet sig til at gøre sit arbejde. Herunder at foretage en journalistisk research af oplysninger, vi her på bladet har modtaget.Forhistorien er følgende: SE og HØR har gennem længere tid fra forskellige kilder ved hoffet modtaget oplysninger om, at ægteskabet mellem prinsesse Benediktes datter, prinsesse Alexandra og hendes mand, grev Jefferson, knirker. Samt at en skilsmisse skulle være forestående.Hertil er der to bemærkninger at gøre: For det første, at historien naturligvis skal skrives, hvis den er sand - al den stund, at der er tale om offentlige personer, og brylluppet i sin tid blev TV-transmitteret til den danske nation. Vi kommer til brylluppet, men sørme også til skilsmissen. For det andet, at der naturligvis påhviler SE og HØR en forpligtelse til at undersøge, om oplysningerne er sande. Det er det, man inden for journalistikken kalder research.SE og HØRs research førte os frem til prinsesse Alexandra, som vi kontaktede på hendes arbejdsplads i Paris. Prinsessen, som vel i denne sammenhæng må betragtes som en førstehåndskilde, nægtede, at en skilsmisse er under opsejling. Og det var præcis, hvad vi skrev på SE og HØRs forside i den forgangne uge. "AFVISER SKILSMISSE", lød overskriften.Så vidt, så godt. Skulle man tro. Men nej, generalmajoren er stærkt fortørnet, fordi - og hold nu fast - SE og HØR har ringet til prinsesse Alex-andra. Helt nede i Paris. Grüner er rystet.Kære generalmajor Grüner, væn Dem til tanken én gang for alle: SE og HØR agter også i fremtiden at følge historier helt til dørs. Også selv om det måtte inkludere en telefonopringning til en kongelig. Sværere er det faktisk ikke.