Nyheder9. februar 2015

Kæmpe succes: ’Mænd og Høns’ slår ’Blinkende Lygter’

Anders Thomas Jensens nye film slår rekord
Af af
Anders Thomas Jensens nye film slår rekord
Anders Thomas Jensens nye film slår rekord
 Foto: Mænd og Høns



Med over 91.000 solgte billetter har instruktør Anders Thomas Jensen fået en fantastisk åbningsweekend.

Og faktisk overgår hans nye sorte komedie 'Mænd og Høns' flere af hans tidligere successer, blandt andre 'Blinkende Lygter', 'De Grønne Slagtere' og 'Adams Æbler'.

Det skriver kino.dk.

Helt præcist er der solgt 106.000 biografbilletter (91.326 solgte billetter - resten er snigpremiere-billetter) til den nye film, der handler om de to brødre Elias og Gabriel (spillet af Mads Mikkelsen og David Dencik), der ikke just er de bedste venner.

LÆS OGSÅ: Husker du 'Blinkende Lygter'? Her er de sjove fraklip

Da deres far dør, finder brødrene via deres fars testamente ud af, at de er adopterede. Elias og Gabriel drager derfor afsted til øen, hvor deres biologiske far bor. Og på øen venter der dem en stor sandhed om dem selv og deres slægt.

Filmen distribueres af Buena Vista International, og direktøren for Buena Vista International, Mads Nedergaard, er selvfølgelig glad for resultatet:

- Det er en fantastisk åbning, der overgår vores vildeste forhåbninger. Et billetsalg på 91.326 er en af de største premiereweekender i Danmark!, siger Mads Nedergaard til kino.dk og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Endelig! Her er traileren til ny sort komedie

- Anders Thomas Jensens har endnu engang formået at lave en film, som danskerne tager til sig, og viser, at 10 års fravær fra instruktørstolen kun har gjort ham stærkere end nogensinde før.

Til sammenligning solgte Anders Thomas Jensens tidligere film-successer 'Blinkende Lygter' 31.387 billetter, 'De Grønne Slagtere' solgte 39.052 billetter, mens 'Adams Æbler' lokkede 53.716 i biografen i åbningsweekenden.

Sponsoreret indhold