Nyheder17. december 2022

Kæmpe røgsky: Olieraffinaderiet i Fredericia i brand

Umiddelbart er der kontrol over situationen på olieraffinaderiet i Fredericia, hvor der lørdag udbrød brand
Brandvæsnet er lørdag formiddag rykket ud til en brand på olieraffinaderiet Crossbridge Energy i Fredericia.
Brandvæsnet er lørdag formiddag rykket ud til en brand på olieraffinaderiet Crossbridge Energy i Fredericia.
 Foto: Presse-fotos.dk

Brandvæsnet er lørdag formiddag rykket ud til en brand på olieraffinaderiet Crossbridge Energy i Fredericia. Der ses kraftig røgudvikling på stedet, oplyser Trekantsområdets Brandvæsen på Twitter.

Også Sydøstjyllands Politi er rykket ud i forbindelse med branden, oplyser vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi.

- Vi modtager en anmeldelse klokken 11.24 om brand på olieraffinaderiet i Fredericia. Brandvæsnet og stedets interne brandvæsen og politiet er til stede, fortæller vagtchefen.

Ifølge John Skjødt er der foreløbig kontrol over situationen.

- Det er ikke umiddelbart noget stort, men det er klart, at det er et sted, hvor der hurtigt kan ske en udvikling. Men de har et meget professionelt internt brandvæsen, fortæller vagtchefen.

Sponsoreret indhold