NyhederI går

Kæmpe kovending: Understellet kører videre

Den ikoniske bar, der ligger på Nørrebrogade 24, lukker ikke alligevel. Baren har i stedet fået nye ejere, som vil køre stedet videre i samme ånd
Understellet er et værtshus med en farvestrålende facade på hjørnet Nørrebrogade / Fælledvej
Understellet lukker alligevel ikke ved udgangen af april. Baren har blot fået nye ejere.
 Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter 30 år: Ikonisk bar i København lukker

Det er alligevel ikke slut med at lange kolde øl over disken på den ikoniske bar Understellet.

Rockbaren, som KøbenhavnLIV søndag skrev ville dreje nøglen om efter 30 år, kører nemlig videre.

Det skriver TV 2.

Ifølge mediet vil den ikoniske bar fortsætte med nye ejere, og de fortæller, at de vil køre den ikoniske bar videre "i samme ånd".

Søndag kunne Morten Jonatan Bavnegaard, der har været medarbejder på Understellet ad flere omgange, ellers fortælle, at baren ville lukke ned ved udgangen af april.

Forklaringen skulle ifølge medarbejderen findes i stigende omkostninger, færre gæster og en gammel playliste.

Nu kan stamkunder på baren, der ligger i krydset på Nørrebrogade og Fælledvej, dog igen juble, da meldingen ikke var helt korrekt.

Understellet overtog lokalerne med den farvestrålende facade i 1995, efter værtshuset "Sækken" lukkede og slukkede.

Sponsoreret indhold