Nyheder19. januar 2012

Kåre Quist skal giftes

Kontant-værten har igen været på knæ for en dejlig dame
Af af
I september kunne SE og HØR afsløre, at Kåre Quist var begyndt at date smukke Tine Røgind
I september kunne SE og HØR afsløre, at Kåre Quist var begyndt at date smukke Tine Røgind
 Foto: Mikael Rieck

Det er ikke svært for damerne at lokke "Kontant"-værten Kåre Quist ned på knæ.

Knap var han blevet skilt, før han begyndte at date den tidligere "Krimi 5"-pige Tine Røgind. Og nu skal parret altså giftes.

- Ja, siden du spørger, kan jeg bekræfte, at jeg har friet til Tine - og at jeg oven i købet er jordens heldigste mand. Hun sagde nemlig ja, røber billedbladet.dk.

I september kunne SE og HØR afsløre, at Kåre og Tine var begyndt at date, og i oktober blev de så officielt kærester.

Læs også: Kåre Quist: Se min nye kæreste
Mens de fleste par lige skal prøve forholdet af, inden de tager turen ned af kirkegulvet, er tre måneder mere end rigeligt for hr. Quist.

Han friede til sin blonde kæreste på en romantisk ferie i Italien, og nu har de planer om et sommerbryllup.

Læs også: Kåre Quist: Flytter sammen med ny kæreste
Hvor og hvornår parret skal svejses sammen vides ikke, men Tine har allerede en del ideer:

- En ting er sikkert. Jeg skal stå hvid brud og er så småt begyndt at kigge efter den helt rigtige kjole, siger hun til Billed-Bladet.

Sponsoreret indhold