Nyheder4. august 2020

Kåre Mølbak: Vi bør bremse genåbningen nu

Statens Serum Instituts faglige direktør, Kåre Mølbak, mener ikke, at det er klogt at åbne for natteliv og større koncerter i forbindelse med fase fire
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200804-143851-a-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Egentlig var planen for genåbningens fase fire at hæve grænsen for hvor mange vi må samles.

Men i takt med at det danske smittetal stiger, er det ikke længere forsvarligt at fortsætte lempelserne på corona-restriktionerne, lyder det fra epidemiologi og faglig direktør for SSI, Kåre Mølbak.

Det skriver fagbladet Ingeniøren.

Tidligere tirsdag kunne DR berette om 50 flere positive århusianske tests efter de seneste par dage. Det samlede tal for hele Danmark over weekenden lå på 207.

Det er dobbelt så mange som efter sidste weekend.

Faktisk betyder de bekymrende tal, at hvis Aarhus havde været et EU-land, så havde Udenrigsministeriet frarådet alle ikke-nødvendige rejser til den midtjyske by, da der nu er registreret mere end 20 nye smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere på en uge.

Den politiske aftale for faserne er taget i maj, og nu er vi planmæssigt nået til fase fire – der inkluderer genåbning af diskoteker, konferencer og koncertsteder.

Genåbningens fjerde fase skal efter planen ske i løbet af august, og regeringen tog hul på den på forskud før sommeren, da fitnesscentrene blev lukket op.

Adspurgt om hans faglige rådgivning til regeringen på baggrund af den smittespredning vi ser nu, er Mølbak ikke i tvivl.

- Jamen den er jo, at det ikke er noget, som jeg kan anbefale sundhedsfagligt, at man går videre med, siger han.

Han svarer et klart ”ja” til Ingeniørens spørgsmål om, hvorvidt vi bør standse genåbningen nu.

Sponsoreret indhold