Nyheder3. marts 2022

Jysk lukker alle butikker i Rusland

Alle 13 butikker er midlertidigt lukkede på grund af krigen i Ukraine
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Krigen i Ukraine får nu butikskæden Jysk til at lukke sine 13 butikker i Rusland.

- Som situationen er lige nu, mener vi, at det er det rigtige valg, siger selskabets CSR-direktør, Rune Jungberg Pedersen, til TV 2.

Han fortæller desuden, at selskabets russiske ansatte bliver sendt hjem med løn.

Nedlukningen sker i løbet af i dag, og det er uvist, hvornår Jysk igen tager imod russiske kunder.

Dermed følger de, hvad den populære tøjkæde H&M gjorde, da de onsdag aften valgte at pause al salg i Rusland.

Jysks indtog i Rusland er relativt nyt. Først i juni 2020 åbnede den danske boligtekstilkæde sin første butik i landet i shoppingcentret Trojka i Moskva.

Jysk har også 86 butikker i Ukraine. De blev lukket torsdag i sidste uge, men otte af dem - som ligger i den vestlige del af landet - er åbnet igen.

Det skyldes, at der er mangel på dyner, puder og soveposer i området, og derfor har de ansatte selv bedt om at få lov at komme på arbejde igen og hjælpe lokalområderne på den måde.

Jysk har i alt 3100 butikker i 50 lande.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jysk.png
 Foto: Jysk

Jysk har i alt 13 butikker i Rusland. Foto: Jysk

Sponsoreret indhold