Nyheder10. november 2004
JUSTIN TIMBERLAKE: TATOVERET SOM EN GANGSTER
Popstjernen har fået tatoveringer, så han ligner en kendt narkogangster. Hans mor har sagt, at han vil fortryde det, når han bliver gammel
Meningen med de mange tatoveringer er, at Justin Timberlake vil ligne en berygtet kriminel fra 1990'ernes USA. Men bare rolig, nogle af dem er kun midlertidige - Justin har nemlig fået en fremtrædende rolle i gangsterfilmen "Alpha Dog", og derfor skal han ligne en hårdkogt forbryder. Folkene bag filmen har måske valgt Justin, på grund af at han formentlig kan trække mange hunkønsvæsener i biffen, men faktisk har Justin i forvejen en forkærlighed for at bemale sin krop.- Jeg har fem tatoveringer allerede, og min mor har sagt, jeg vil fortryde det, når jeg bliver gammel, hvis jeg får flere, fortæller popstjernen. Se mere af Justins tatoverede krop i denne uges SE og HØR.