Nyheder 27. marts 2003

JUSTIN TIMBERLAKE: SNYDT

Midt i succesen med høje hitlisteplaceringer fik Justin Timberlake forleden et kæmpe chok. Fogeden kom forbi og fortalte den rystede sanger, at han skyldte det amerikanske skattevæsen 900.000 dollars, og mens en næsten grædende Justin så på, begyndte de høje herrer at konfiskere staklens ejendele – blandt andet hans biler.

Stjernen satte sig opgivende på trappen med hovedet i hænderne og var dybt fortvivlet. Men til sidst kunne han ånde lettet op og bryde ud i latter, da hans kammerat, skuespilleren Ashton Kutcher dukkede op og afslørede, at Justin Timberlake var blevet filmet til Kutchers skjult kamera-show på MTV, "Punk'd".

Sponsoreret indhold