Nyheder24. juni 2008

Justin Timberlake: Lider af tvangstanker

Sangeren afslører, at han både har OCD og ADD dvs. tvangstanker og en mild form for DAMP
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/timbertvang2-jpg.jpg

Den 27-årige sanger taler åbent om sine sygdomme, og hvordan de påvirker hans liv. På mange måder styrer tvangstankerne hans dagligdag. Især fordi han går meget op i, at alle ting omkring ham står helt lige.

- Jeg har OCD blandet med ADD. Du skulle prøve at leve med det - det er kompliceret, forsikrer Justin på hjemmesiden collider.com.

Han er langt fra den eneste kendis, der lider af OCD, der i daglig tale kaldes tvangstanker. Også David Beckham, Jessica Alba og Cameron Diaz siger, at de lider af OCD (Obsessive Compulsive Disorder), som beskrives som en "psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger og ritualer".

ADD (Attention-Deficit Disorder), som sangeren også hævder at lide af, er en mild form for DAMP. Kendetegnet ved glemsomhed, koncentrationsbesvær og hyperaktivitet.

Tidligere på måneden forlød det, at Justin havde haft nogle voldsomme skænderier med sin kæreste Jessica Biel - som for nylig flyttede ind i hans hus i Los Angeles - om indholdet i deres køleskab.

- De er begge vant til at gøre tingene på deres egne måder og at have nogle specielle ting i køleskabet. Derfor blev de nødt til at justere hvor øl, vand og peanutbutter skulle stå for at lave plads til hinanden yndlingsmad, har en kilde tæt på parret tidligere fortalt.

Køleskabs-skænderierne kan meget nemt bunde i Justins tvangstanker og tvangshandlinger.

Sponsoreret indhold