Nyheder23. juni 2015

Jussi Adlers vanvittige formue

Den danske krimikonge Jussi Adler Olsen er god for 72 mio. kr - og formuen fortsætter med at vokse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-77395_0.jpg
 Kaspar Wenstrup

Den danske krimiforfatter Jussi Adler Olsen kan slet ikke nå at bruge de penge, han tjener.

Ifølge regnskabet for hans anpartsselskab ADLER OLSEN.DEP, så oversteg 2014 de vildeste forventninger.

Omsætningen i selskabet blev på over 34 mio. kr.

Deraf hævede Jussi godt 8 mio. kr. i løn og udbytte.

Efter at skat og andre omkostninger var betalt, blev der over 18 mio. kr. tilbage. De er blevet stående som opsparing i selskabet.

Det betyder, at formuen - egenkapitalen - i ADLER OLSEN.DEP nu er på små 72 mio. kr.

Mange af pengene er placeret i ejendomme og værdipapirer.

64-årige Jussi Adler Olsens bøger er udgivet på over 40 sprog.

Jussi Adler Olsen bor med sin kone Hanne i Allerød. Parret har sommerhus i Rørvig.

Sponsoreret indhold