Nyheder23. oktober 2014

Jussi Adler-Olsen afviser Clooney

Når forfatterens afdeling Q-bøger skal instrueres på amerikansk, vil han ikke have George Clooney i rollen som Carl Mørck
https://imgix.seoghoer.dk/media/0a99ee92dd2f4b16803bc44a7185c441.jpg
 Foto: All Over Press



"Kvinden i buret" blev den mest sete film i 2013, og "Fasandræberne", som havde premiere den 2. oktober, er indehaver af den bedste åbningsweekend for en dansk film nogensinde, med næsten 200.000 solgte billetter de første fire dage.

Med andre ord har de to første filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens succesbøger om Afdeling Q været kæmpesucceser.

I sommeren 2013 afslørede den danske forfatter, at han har indgået samarbejde med den amerikanske filmmager, Scott Frank, om at lave bøgerne om til en amerikansk tv-serie og i disse dages spekuleres der i, hvilken Hollywood-stjerne, der skal spille hovedrollen som Carl Mørck.

LÆS OGSÅ: Instruktør: Lie Kaas får andre til at blegne

- Frank og jeg har talt meget om, hvem man kunne forestille sig som Carl Mørck i serien. Flere ting spiller ind. Det skal være en skuespiller, der er villig til at binde sig for ti år, siger Jussi Adler-Olsen til BT.

Selvom mange sikkert kunne forestille sig en type som George Clooney til at spille den sære vicekriminalkommissær, så afviser den danske forfatter denne mulighed.

- Det nytter ikke noget med George Clooney, han vil være for gammel om ti år, siger Jussi Adler-Olsen til avisen.

LÆS OGSÅ: Øv tøser! George Clooney har giftet sig

Den danske Carl Mørck bliver spillet af Nikolaj Lie Kaas.

I øjeblikket skriver den amerikanske instruktør, Scott Frank, på manuskriptet til tv-serien, og det forventes at indspilningerne vil begynde i 2015.

LÆS OGSÅ: Sarah Sofie Boussnina: Vraget af teaterskolen

Et af de andre store emner, de to samarbejdspartnere har diskuteret, er, hvor tv-serien skal optages.

- Serien skal optages i Boston, fordi den by og området omkring minder meget om Danmark og København. Demografisk, klimatisk - og også når det gælder livsindstilling, siger Jussi Adler-Olsen til BT.

Filmselskab Zentropas rettighederne til de danske film om Afdeling Q udløber efter fjerde film.

Den amerikanske serie skal produceres i ti sæsoner. Antal afsnit for hver sæson er dog endnu ukendt.

Sponsoreret indhold