Nyheder20. september 2008

Julie Steincke: Udsat for sexchikane

Dommeren fra ”Talent 2008” sagde nej til at bolle med en filmbagmand, og det kostede hende et job
Julie Steincke fik ikke en stor filmrolle som 19-årig, fordi hun nægtede at have sex med pengemanden bag filmen
Julie Steincke fik ikke en stor filmrolle som 19-årig, fordi hun nægtede at have sex med pengemanden bag filmen
 Foto: Niels S. Andersen

Da skuespilleren Julie Steincke var 19 år, stod hun for at få sit store gennembrud på det hvide lærred. Det fik en ækel pengemand bag filmen dog sat en stopper for, da han forlangte sex af Julie til gengæld for rollen i en engelsk film.

- Han gjorde tilnærmelser. Han var tæt på at bide mig, og jeg var parat til at bide igen, siger Julie til B.T.

Den unavngivne bagmand havde uden tvivl skumle planer med Julie, da han inviterede hende hjem til sig selv, for at hun skulle vise ham en reklamevideo om sig selv. Hans kone var ude at ride en tur, men det forhindrede ikke manden i at forsøge at få et hurtigt knald med den unge skuespiller.

- Han var en mand sidst i 50'erne, ikke den største boss, men stor nok til at have en helikopter i baghaven, fortæller hun til avisen.

Julie Steincke var dybt chokeret, selvom manden ikke havde nået at gøre hende noget. Hun afviste manden blankt og fik derfor ikke rollen.

Sponsoreret indhold