Nyheder29. august 2008

Julie Steincke: Jeg er skruk

”Talent 2008”-dommeren er desperat efter at stifte familie
Julie er vild med sin lille nevø
Julie er vild med sin lille nevø
 Foto: All Over

Musicalstjernen med de store fægtende armbevægelser og høje skingre latter blev moster for halvandet år siden, da hendes storesøster Anita fik sønnen Zachary.

Denne begivenhed gjorde Julie, 31, klar over, at hun selv var helt klar til at få børn.

- Det er en kæmpe prioritet, men lige nu arbejder jeg altså 24 timer i døgnet. Jeg vil gerne have tid til min kommende partner og børn, og det planlægger jeg også, men jeg skal bare lige ordne nogle ting først, siger Julie til Billed Bladet.

Spørger man hende mere direkte om hendes kærlighedsliv, bliver sangeren mere undvigende og kigger hemmelighedsfuld ned i bordet.

- Det vil jeg ikke så gerne ind på, smiler hun, men jeg har da øje for én.

Sponsoreret indhold