Nyheder5. januar 2009

Julie Steincke: Blev slået som barn

Talentdommeren fik klø, fordi hun ikke kunne stave
Julie Steincke er i dag en glad og selvsikker pige
Julie Steincke er i dag en glad og selvsikker pige
 Foto: All Over

Når man møder Julie Steincke i dag, virker hun meget selvsikker og kæphøj, ja, så meget, at hun tit har fået på puklen for at være alt for meget. Skriver månedsmagasinet Q.

Men sådan har det ikke altid været.

Da Julie som 3-årig kom til London med sine forældre, fik hun et ordentligt gok i nødden.

Den livlige pige var også dengang meget opmærksomhedskrævende, og den engelske skole havde med sine meget strikse regler ikke plads til et aktivt barn med sprogvanskeligheder.

- Jeg var ordblind og kunne ikke følge med i skolen, så jeg blev slået og sat i "dumme-hjørnet" til udstilling for de andre børn med en latterlig hat på, fortæller Julie.

Det var selvfølgelig noget af en omvæltning for den lille pige, men hun klarede skærene ved hjælp af forældrenes kærlighed og støtte.

Julie Steincke vil meget gerne selv have børn, men har lige nogle ting, hun skal nå, inden hun slår sig ned som mor.

Sponsoreret indhold