Nyheder25. september 2008

Julie Ølgaard: Rædselsslagen for gyserfilm

Den kønne skuespiller kan ikke tåle uhyggelige film, selv om hun selv har medvirket i flere skræk-scener
Julie Ølgaard viser billeder fra bag kameraet til den nye Hollywood-film, hun skal være med i. (Foto: AOP)
Julie Ølgaard viser billeder fra bag kameraet til den nye Hollywood-film, hun skal være med i. (Foto: AOP)
 Foto: All Over

26-årige Julie Ølgaard er nærmest allergisk overfor gyserfilm, det afslører hun i Euroman.

- Som lille var jeg ligeglad, men i dag kan jeg ikke høre om en uhyggelig film, uden at jeg tror, der står en mand bag badeforhænget, siger Julie til mandebladet.

Skuespilleren fremhæver især gyseren "Ondskabets Hotel".

- Tænk, at menneskets hjerne kan udtænke så onde ting, funderer skuespilleren, som selv har medvirket i flere vaskeægte gysere.

- Da jeg var med i "Kollegiet", skulle vi optage i et hus, hvor der tidligere havde været halvt kollegium, halvt plejehjem med kapel i kælderen. Hvis vi skulle på toilettet, måtte vi gå hele vejen ned i kapellet, hvor der var et wc, der virkede. Kapellet havde store tunge døre, og der var sort af mørke. Der tænkte jeg: Hvis den dør smækker i, så er jeg færdig, fortæller Julie.

Udover "Kollegiet" spillede Julie Ølgaard også med i den danske gyser "Midsommer" fra 2003.

Sponsoreret indhold