Nyheder14. marts 2013

Julie Brandt: Alene i sorgen

Trods sammenhold i familien følte designeren sig alene, da moderen døde
Julie Brandt sørger også over, at hun er ved at hele efter tabet af sin mor.
Julie Brandt sørger også over, at hun er ved at hele efter tabet af sin mor.
 Foto: All Over



Hun var Danmarks modedronning. En flot livsnyder, der satte sit præg på sine omgivelser både professionelt og menneskeligt.

Så det er ikke mærkeligt, at datteren Julie savner sin mor, Margit Brandt, der døde i en alder af bare 66 år.

Annette Heick i sorg - har mistet nær ven

Det er halvandet år siden, at Julie Brandt og resten af familien tog afsked, men selvom familien er tæt og står sammen, følte Julie sig alligevel alene med sorgen.

- Jeg har altid været vant til - og god til - at dele mine tanker og følelser med dem, der stod mig nærmest, men det at miste en forælder står du meget alene med, har jeg oplevet.

Ikke fordi folk ikke har været der, men fordi man har så forskellige oplevelser af sin sorg. Selvom min søster og jeg er ekstremt tætte, har vi stadig forskellige oplevelser af, hvad vi savner, fortæller Julie Brandt i et interview med magasinet IN.

Julie Brandt gik til terapeut

Julie Brandt fik hjælp udefra, da hun valgte at gå til en terapeut, der kunne hjælpe hende med at bearbejde forløbet op til og efter hendes mors død.
Men det forhindrer ikke den smerte, der kommer, når man er kommet videre.

- Den dag, hvor det gør rigtig ondt, er den dag, hvor du vågner op og ikke tænker på hende som det første. Det var der en, der sagde til mig. Og det er rigtigt. Det er jo rart, at du er ved at hele, men det er OGSÅ en sorg. At hun glider længere væk. Det uigenkaldelige er det værste, forklarer en ærlig Julie Brandt.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/928b740179604b21b3fb03392ae4edb3.jpg


Familien Brandt inden Margits død. Fra venstre Emilie, Julie, Margit og Erik. (Foto: All Over)

Ghita Nørby bærer også sorg

Sponsoreret indhold