Nyheder4. november 2021

Juhuu! Nu leverer Wolt også sexlegetøj - på en halv time!

En sexshop i Aarhus har indgået et samarbejde med Wolt, så nu kan du både få leveret vietnamesisk og vibratorer på samme tid. Skønt!
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/img_5567.jpg
 (Foto: Tys Tys)

Har du lyst til både dürum og dildo i aften, men har ingen af delene?

Ja, så er der ingen grund til at græde. I hvert fald ikke hvis du bor i Aarhus.

Her har byens – og landets – ældste sexshop nemlig fået en idé, der allerede er blevet et hit.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-11-04_kl._17.44.03.png

Pernille sørger for, at kunderne får deres legetøj leveret i diskrete sorte poser. Foto: Tys-Tys

Sexshoppen Tys-Tys, der ligger på Paradisgade i Aarhus, har således indgået et samarbejde med Wolt, hvilket betyder, at sexlegetøjshungrende og sultne aarhusianere nu kan bestille både hovedret OG dessert og få det hele leveret inden for bare en halv time. Smart!

- Det er da en sindssyg fed idé, fortæller Pernille-Louise Lenskjold fra Tys-Tys-butikken til SE og HØR.

Lige nu er tilbuddet kun gældende i Aarhus, men butikken regner med snart at udvide til andre storbyer – blandt andet København.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/img_5567.jpg
 (Foto: Tys Tys)

Wolt-buddene har fået et nyt domæne - og det er allerede et hit! Foto: Tys-Tys

Pernille-Louise Lenskjold fortæller, at det er butikkens 19 bestsellere, der indtil videre er en del af konceptet. Men dét tal bliver formentlig snart udvidet.

- Vi har faktisk allerede udsolgt fire af produkterne. Så vi skal lige have endnu flere produkter ind og gerne snart. Og så vil vi som sagt også forsøge at udvide til andre byer.

Det frække koncept er ganske nyt, for det er blot et par dage siden, at det første Wolt-bud kom forbi med rygsækken klar til sexlegetøj.

Men der er allerede en hel del aarhusianere, der har benyttet sig af tilbuddet, fortæller Pernille-Louise Lenskjold.

- Da det første Wolt-bud kom indenfor, blev han dog noget forvirret og spurgte, om det var en joke.

- Men det var det naturligvis ikke. Det er da en pissegod idé, fortæller hun med et grin.

Sponsoreret indhold