Nyheder9. september 2023

Jubilæumsbrøler: "Sara og Monopolet" afbrudt midt i festen

Der var gang i den helt store fejring på P4 i dag, hvor der sendes syv timers dilemmaløsning i anledning af "Sara og Monopolet"s 20-års jubilæum. Lige indtil stemmerne forstummede
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sara Bro bakkede Tessa op efter hendes modsvar til Thomas Blachman.
 Journalist: Nicklas Lagerstorf Fotograf: Kaspar Wenstrup

Der er nogen, der må ærgre sig rigtig meget inde i DR Byen lige nu.

For midt i dagens maratonsending af "Sara og Monopolet", forstummede stemmerne og dilemmaerne blev afløst af det ene musiknummer efter det andet.

Således måtte lytterne i en halv time slå sig til tåls med hits som "Sui Sui" i stedet for at lytte til, hvad Preben nu har lavet af narrestreger, og hvad panelister som Mads Steffensen himself i dagens anledning har af gode råd.

15.12 blev det nemlig meddelt, at der var tekniske problemer, og det satte en stopper for fejringen i DR Koncerthusets foyer - en fejring, der står på det meste af dagen i anledning af det ikoniske programs 20-års jubilæum.

Sara Bro er vært på "Sara og Monopolet". Tidligere hed det "Mads og Monopolet" og havde Mads Steffense i spidsen.
Sara Bro er vært på "Sara og Monopolet". Tidligere hed det "Mads og Monopolet" og havde Mads Steffense i spidsen.
 Foto: Thomas Laursen

- Du lytter til P4, hvor vi desværre har tekniske problemer i øjeblikket. Vi arbejder på at få dem løst hurtigt. Indtil da må du nøjes med musikken, sagde en stemme en gang i mellem, inden et nyt musiknummer blev sat på.

Efter en halv time har Sara Bro netop meddelt, at programmet er i gang igen.

- Hvis I stadigvæk hænger på, så har vi haft et teknisk problem, og nu er vi heldigvis i radioen igen. Vi har simpelthen flyttet os væk fra koncerthusets foyer, og har været rundt og gå en travtur her i DR Byen og har fundet det her studie, som vi nu har taget ophold i. Det vil altså sige, at alle otte fra lytterpanelet fra hele landet er her.

Sponsoreret indhold