Nyheder6. marts 2002

JUBII - VI ER MILLIONÆRER!

De to danske trommeslageres pladeselskab fik ret. Universal Music havde nemlig forudsagt, at deres to hårdtslående stjerner fra Safri Duo ville rydde bordet for de eftertragtede statuetter ved Danish Music Awards, og som sagt så gjort. Uffe Savery og Morten Friis skal nu finde plads til hele seks priser hjemme på hylderne. Med et internationalt salg på over to millioner plader, er også pengene begyndt at vælte ind på de to musikeres bankbøger.
https://imgix.seoghoer.dk/media/9d664bf1bb544a5092bcd1ae37cd05f8.jpg

- Jo, vi er blevet millionærer. Hvor mange gange - Øh, i hvert fald et par gange, fortalte Uffe og Morten beskedent. De tidligere storvindere fra Aqua, der faktisk deler pladeselskab med Safri Duo, ville heller ikke gå glip af den store musikfest, hvor de også skulle uddele en pris. Søren Rasted og hans hustru Lene Nystrøm kom sammen med deres tidligere kollega René Dif, mens Claus Norreen var forhindret på grund af ferie. Der havde også dårligt været plads til én eneste popstjerne mere i det stopfyldte Forum på Frederiksberg, hvor verdensstjerner som Kylie Minogue, Westlife og Darren Hayes også deltog.

Sponsoreret indhold