Joy kæmper for sin hunds liv

Det var kærlighed ved første blik, da reality-pigen Joy i 2010 forelskede sig i den lysebrune, spanske gadehund. Joy, der er en rigtig dyreelsker, ville redde hanhunden og give ham et bedre liv, så hun fik ham hurtigt til Danmark, hvor han fik navnet Lucas.
Se hvilken kendis der også har taget en sydeuropæisk gadehund til sig
Joy elsker Lucas og bruger rigtig meget tid sammen med ham. Men sidste år blev han rigtig syg. Efter flere undersøgelser på et dyrehospital, fik Joy at vide, at hendes elskede gadehund lider af den sjældne hjernesygdom diabetes insipidus, der gør, at hunden ikke kan kontrollere sin urin og derfor mister store mængder væske, når den tisser. Lucas skal derfor behandles med øjendråber to gange om dagen, hvis han ikke skal blive mere syg og i værste tilfælde dø af sin sygdom.
Joy kæmper også selv med sygdom
Joy, der læser til pædagog og derfor er på SU, har svært ved at finde råd til at bruge de cirka 1000 kroner om måneden, som Lucas medicin koster. Men den dyreelskende pige kan slet heller ikke få sig selv til at aflive Lucas.
- Lucas er en velfungerende og livsglad hund. Han har endelig fået et godt liv, og så kommer den her sygdom, og den skal bare ikke have lov til at vælte os af pinden, siger den kampklare Joy.
Derfor har hun på Facebook oprettet støttegruppen, "Lucas donation", hvor hun samler penge ind til hundens medicin.
- Alle beløb kan bruges, 20 kroner eller 100 kroner. Alt gavner, skriver Joy på Facebook, hvor hun også tilbyder at sende kvitteringer til dem, der donerer, så de kan se, at deres penge virkelig går til Lucas medicin.
Her kan du besøge Joys støttegruppe for Lucas