Nyheder11. december 2013

Jonatan Spang: Jeg skal skilles

Komikeren ophæver sit ægteskab i morgen
Jonatan Spang.
Jonatan Spang.
 Foto: All Over



Tre dage. Så længe nåede Jonatan Spang at være gift med sin seneste hustru. Nu vil han skilles.

Og det bliver ikke nogen helt almindelig skilsmisse. Komikeren skal skilles i den kirke, som kronprins Frederik og Mary blev gift i, nemlig Vor Frue Kirke i København.

Det er ikke kun stedet for skilsmissen, der er usædvanlig. Det er også antallet af skilsmisser, som Jonatan Spang skal igennem.

Jonatan Spang: Flår i stangen

I forbindelse med showet "Joantan Spangs Bryllup", som han har optrådt med 54 gange i løbet af efteråret, har han erhvervet sig intet mindre end 42 hustruer.

Hvert show er nemlig sluttet med, at Jonatan Spang har giftet sig med en tilfældig tilskuer.

Nu er tiden kommet til at skille sig af med alle de damer. Det gør han i morgen d.12 december med et brag af et velgørenhedsshow.

Komiker: Forladt af kæresten

Billetterne til skilsmissen er netop sat til salg og hele overskuddet bliver sendt videre til Vor Frues Menighedspleje og deres arbejde med udsatte og skilsmisseramte børn.

- Selvom det selvfølgelig er lidt hårdt at gennemgå 42 skilsmisser på én aften, så er det en formildende omstændighed for mig, at pengene går til at hjælpe børn, som ofte bliver fanget i forældrenes skilsmisser, siger Jonatan Spang i en pressemeddelelse.

Se her, hvordan du kommer med til den historiske begivenhed.


Sponsoreret indhold