Nyheder1. maj 2018
Mareridt: Jon Dahl Tomasson forfulgt og chikaneret
En 29-årig kvinde fra Holland har igennem længere tid gjort assistenttrænerens liv til et levende mareridt

Foto: All Over Press
De sidste fire år har været ekstra hårde for Jon Dahl Tomasson og hans familie.
Ifølge et af Hollands største medier, AD.nl, har en kvinde fra Eindhoven stalket landsholdets assistenttræner. På det sociale medie Instagram har kvinden udgivet sig for at være Jon Dahls kone og påstået, at han er blevet skilt fra sin nuværende kone Line Kongsgaard. Den 29-årige kvinde er endda gået så langt i sin chikane af familien, at hun har truet med at forgifte Tomassons kone Line.

Den systematiske chikane er i høj grtad gåët ud over Jon Dahls kone Line Kongsgaard, 39. (Foto: All Over Press)
Men det stopper ikke der. Kvinden har også hævdet at være mor til landsholdslegendens to sønner, Luca på ti og Liam på seks år. På grund af den længerevarende chikane og de alvorlige omstændigheder er kvinden nu blevet meldt til politiet og retssagen imod hende begyndte den 19. april.
Den 29-årige kvinde fra Holland har også hævdet at være mor til Jon Dahls sønner Luca på ti og Liam på seks. Her er det lille Luca, der er med far på banen i Parken. (Foto: All Over Press)
Ifølge det hollandske medie står den kvindelige stalker til at blive straffet med to måneders betinget fængsel. Læs hele den dramatiske historie om Jon Dahls stalker i SE og HØR, der er på gaden onsdag.