Nyheder1. september 2009

Jon Dahl Tomasson: Forfærdeligt

Landsholdets spillere er rystet over Jonathan Richters skæbne
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/september/jon-dahl-tomasson1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Landsholdet, der er samlet i Vedbæk før kampen mod Portugal, er alle dybt berørte af nyheden om, at FC Nordsjælland-spilleren Jonathan Richter har fået amputeret det ene ben.

- Det er forfærdeligt, hvad han og familien har været ude for. Jeg synes også, vi viste en god gestus i sidste kamp ved at have den bluse, vi havde på, med god bedring. I sig selv er det jo forfærdeligt. Et ungt menneske, der skal have amputeret benet! Men jeg synes, familien klarer det godt, og det er godt at høre, at han er i bedring, siger landsholdsanfører Jon Dahl Tomasson til Sporten.dk.

Landsholdsspillerne har som mange andre været optagede af Jonathan Richters tilstand efter det lynnedslag, der ramte FCN-spilleren under en træningskamp og sendte ham i koma. Landsholdet viste før venskabskampen mod Chile deres støtte til Jonathan Richter med en T-shirt.

Sponsoreret indhold