Nyheder28. februar 2014

Jokeren fik sin BMW konfiskeret

Politiet beslaglagde rapperen Jokerens bil, fordi han ikke har kørekort
Af af
Jokeren - alias Jesper Dahl - var forleden i byretten - tiltalt for at køre bil uden at eje et kørekort
Jokeren - alias Jesper Dahl - var forleden i byretten - tiltalt for at køre bil uden at eje et kørekort
 Foto: KASPAR WENSTRUP/ALL OVER





Jokeren - alias Jesper Dahl - sad forleden på anklagebænken i Københavns byret.

Den 40-årige rapper var tiltalt for at have overtrådt færdselslovens paragraf 117D, der handler om at køre uden kørekort.

Jokerens forseelse fandt sted den 17. januar i år. Klokken 21.43 blev han standset på Vejlands Allé på Amager, og da politiet kunne konstatere, at Jokeren ikke ejer et gyldigt kørekort, konfiskerede de hans BMW. Det var nemlig ikke første gang, han kørte bil uden at have erhvervet et førerbevis.

- Jeg er egentlig mødt frem i dag for at høre om mine muligheder for at få bilen tilbage, sagde Jokeren til dommer Peter Rønning-Jølver.

- Hør nu her, Jesper, sagde dommeren til Jokeren, - reglerne er rimelig firkantede; hvis man kører bil uden kørekort tre gange inden for to år, så bliver bilen konfiskeret.

Jokeren: Sniffede kokain af bryster

- Faktisk er det fjerde gang på to år, erkendte Jokeren og forklarede, at han vil forhindre, at bilen enten bliver skrottet eller solgt videre til en for lav pris.

- Du synes, det er en udmærket bil? spurgte anklageren.

- Ja, og der er et musikanlæg og nogle sko i bilen, som jeg gerne vil have fat i. Så mange penge er der heller ikke i musikbranchen.

Anklageren oplyste, at BMW'er i samme årgang og stand som Jokerens handles for ca. 36.000 kr. på Bilbasen.dk.

Jokeren accepterede en bøde på 8.500 kr. og udbad sig betænkningstid med hensyn til konfiskationen af bilen.

Jokeren ønskede ikke at kommentere sagen, da han efter retsmødet forlod byretten - til fods.

Læs hele historien i denne uges SE og HØR.

Jokerens kæreste viser brysterne frem







Sponsoreret indhold