Nyheder22. august 2009

Johnny Hansen: Glad igen

Kandis-sangeren er ved at komme ovenpå efter konens selvmord, som stadig tager hårdt på ham
Johnny Hansen.
Johnny Hansen.
 Foto: All Over

Den 8. december mistede Johnny Hansen sin bedre halvdel Helle, som han havde kendt i knap 30 år. Nu er han så småt ved at vænne sig til tanken om, at hun ikke er der mere, og arbejder på at komme videre med sit liv.

- Jeg er glad igen, og jeg er på vej tilbage, siger Kandis-forsangeren til B.T., men afslører, at han stadig savner Helle og aldrig kommer sig helt over selvmordet.

- Jeg må indrømme, at jeg savner én at dele hverdagen med. Det må jeg indrømme. Jeg savner Helle. Hun og jeg var sammen i næsten 30 år. Vi blev en del af hinandens liv. Var hinandens liv. Uden at gå helt i selvsving er det hårdt at sidde alene, siger sangeren til avisen.

Nu prøver han på at få hverdagen til at fungere i den lille jyske by Hurup, hvor han bor sammen med sine 2 store døtre, Cecilie, 17, og Caroline, 13.

Sponsoreret indhold