Nyheder27. august 2008

Johnny Bredahl: Trist fødselsdag

Eks-bokseren fylder 40 i dag. Men sønnen har ikke lyst til at ringe og ønske sin far tillykke
Johnny har frygtelig travlt med at medvirke i "Zulu Djævleræs"
Johnny har frygtelig travlt med at medvirke i "Zulu Djævleræs"
 Foto: Niels S. Andersen

Den tidligere verdensmester i boksning fylder rundt, men fejrer dagen uden sønnen Kristoffer. Heller ikke en hilsen på den store dag bliver det til.

- Jeg har ikke lyst til at ringe og sige tillykke til min far. Han ringede heller ikke på min fødselsdag, siger den 14-årige dreng, som lider af muskelsvind og sidder i kørestol.

Han er skuffet over sin far, som tilsyneladende ikke orker ham, og som han kun har set to gange det sidste halve år.

I mange år var Johnny Bredahls slogan ellers "Jeg bokser for min syge søn", når han førte sig frem i ringen.
I dag er ringen er skiftet ud med et job hos broren Jimmy, hvor Johnny tager sig af kriminelle unge på opholdsstedet Stald Bredahl i Holbæk.

Men sønnen Kristoffer har han ikke overskud til.

Johnny Bredahl blev skilt fra Kristoffers mor, Charlotte Toft Eisenhardt, tilbage i 1997. Han har siden fået tvillingerne, Nanna og Sally på knap fire, med Jacqueline, som han også er skilt fra i dag.

I 2006 blev han udsat for et groft overfald på Strøget, hvor ukendte voldsmænd bankede ham til ukendelighed.

Sønnen Kristoffer kan godt forstå, at skilsmissen og overfaldet har slået faderen ud. Men han kan ikke forstå, hvorfor det skal gå ud over ham.

- Jeg har ringet mange gange. "Hej far, hvordan går det?", spørger jeg. Så siger han "ja, det går ikke særlig godt". Han har ikke overskud til mig.

Til SE og HØR siger Johnny Bredahl: - Jeg har travlt med mit liv.

Læs hele historien i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold