Nyheder 2. juni 2004

JOHN DONALDSON: VEN MED KONGEN

Det er ikke kun Mary, som efter sit ægteskab med Frederik har fået en stribe nye, meget celebre venner.

Hendes far, professor John Donaldson, har også fået en række nye bekendtskaber i forbindelse med datterens bryllup. I sidste uge blev han og fru Susan således inviteret til Norge af ingen ringere end kong Harald. Personligt. Matematikprofessoren og den norske konge lærte hinanden at kende under bryllupsfesten i København. Her fik de to ifølge norsk SE og HØR en lang samtale, der altså mundede ud i en kongelig invitation til at overvære uddelingen af Abel-prisen, matematikkens svar på Nobel-prisen, da den blev uddelt i Oslo i sidste uge. John Donaldson havde nået at få renset sin kilt efter datterens bryllup - det var i hvert fald samme outfit, han mødte op i til gallamiddagen i forbindelse med prisuddelingen. Her kunne han berette, at Mary tidligere såmænd også har besøgt Norge på en hemmelig ferie med Frederik. - Hun og Frederik var i Norge på skiferie. Og de trivedes rigtig godt, fortalte John Donaldson.

Sponsoreret indhold