Johannes Møllehave: Ville begå selvmord

Johannes Møllehave var blandt andet flov over det dårlige afskedsbrev, som han havde efterladt sine kære - og droppede sit selvmord

Johannes Møllehave var blandt andet flov over det dårlige afskedsbrev, som han havde efterladt sine kære - og droppede sit selvmord

Foto: All Over

Den folkekære og milde forfatter har to gange været så hårdt ramt af depression, at han var lige ved at tage sit eget liv.

I 2005 var han så tæt på at gennemføre sin uhyggelig plan, at han kørte ud til Storebæltsbroen, parkerede bilen og kiggede ned i det mørke vand, klar til at springe, skriver Ekstra Bladet, der har læst Møllehaves nye bog om døden, "Det ender godt".

- Jeg skrev et afskedsbrev og kørte ned til Storebæltsbroen. Det er ikke noget ualmindeligt sted at begå selvmord. Jeg holdt ind til siden midt ude på broen, hvilket var dumt, for folk ville straks spørge: "Hvem ejer denne bil?" Jeg kravlede ud på den ydre side af broens gelænder, så ned i vandet langt under mig og var klar til at springe. Men jeg gjorde det ikke. Det er svært at sige, hvad der holder én tilbage. Jeg følte vist først og fremmest en skamfuldhed over, at min tilstand skulle føre mine børn ud i den sorg, skriver han i bogen.

Heldigvis opgav han og vendte om og hjem til sit liv og sine børn. Mødet med broen skete i 2005 . Fire år inden havde han mistet sin elskede kone, Herdis, og var kommet ud i en dyb, dyb depression.

- Jeg havde den tanke, da jeg så ned i vandet: "Der er for mange mennesker, der har brug for mig, og som jeg selv er bundet til, skriver han i "Det ender godt".

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close