Nyheder8. april 2018

Se billedet: Johanne Schmidt-Nielsen har født

Enhedslisten-politikeren er blevet mor for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/63_11.jpg
 (Foto: All Over)

Johanne Schmidt-Nielsen er blevet mor for første gang.

Det afslører hun her til eftermiddag på sin Instagram-profil.

Datteren kom til verden i onsdags på Hvidovre Hospital.

- Onsdag d. 4/4 kom vores lille datter ud i verden. Hun er verdens dejligste, og vi er fulde af kærlighed. En præcis lille dame som kom på sin termins-dato - og på sin fars fødselsdag, skriver Johanne til et billede af datteren.

Artiklen fortsætter efter billedet

Johanne Schmidt-Nielsen er kærester med direktør Casper Hyldekvist og sidste år købte parret en villa i Valby til 6.415.000 kroner sammen. Boligen er 153 kvadratmeter med 80 kvadratmeter kælder.

Schmidt-Nielsen har tidfligere været frontfigur for Enhedslisten, men valgte, efter mange år i rampelyset, at trække sig og være lidt mere i baggrunden i februar 2016. Hun kom allerede i Folketinget, da hun var 23 år. Indtil parret købte villaen i valby, boede Johanne i mange år på Nørrebro. Men pigen, der er vokset op på en mark på Fyn, savnede græs under fødderne og jord under neglene. Hvis Johanne har brug for råd til rollen som mor, så kan hun få dem i sit eget parti. Det er nemlig kun et halvt års tid siden, at den jævnaldrende kollega, Pernille Skipper, der er politisk ordfører for Enhedslisten, blev mor til en lille pige. Der er altså allerede sikret en legekammerat til Johannes datter.

Sponsoreret indhold