Nyheder24. august 2013

Joey Moe: Travlt ægteskab

Sangeren taler ud om sit nye liv som ægtemand, børn og en aktiv hverdag
Af af
Joey Moe kan ikke finde den store forskel på forhold og ægteskab
Joey Moe kan ikke finde den store forskel på forhold og ægteskab
 Foto: Kaspar Wenstrup



I november sidste år sagde Joey Moe langt om længe ja til sin smukke forlovede gennem fem år, Jeanette Zeniia.

Men brylluppet har ikke ændret meget på parforholdet, mener sangeren.

- Der er faktisk nul forskel på, hvordan det var for os før vi blev gift og til nu, bortset fra at vi begge to har meget travlt. Så det er ikke så idyllisk, som man går og tror. Vi hygger og chiller bare, som vi plejer, fortæller han til SE og HØR.

Joey Moe blev hemmeligt gift

Og travlheden er da også noget, der fylder meget for det unge par. De har nemlig begge meget travlt med karrieren. Heldigvis bakker de hinanden op i netop det.

- Det kræver nogle gange lidt ekstra planlægning at finde tid til hinanden, når vi begge har så travlt. Vi ses på lidt skæve tidspunkter, men det generer ikke. Vi er jo begge to indenfor faget, så vi er vant til det, og vi har begge to ting, vi gerne vil, lyder det fra Joey Moe.

Hvornår der skal være familieforøgelse, har de til gengæld ikke noget overblik over endnu.

- Uha børn. Det kommer på et tidspunkt, når jeg bliver voksen Det ved jeg ikke helt, hvornår skal være. Der er ikke noget på tegnebrættet. Det er bestemt ikke en tanke, vi afskyr. Men lige nu chiller vi bare ...

Denne kendis blev også hemmeligt gift

Sponsoreret indhold