Joey Moe køber lejlighed i Skodsborg

Joey Moe

Joey Moe

(Foto: Mikael Rieck)

Hvis man lige ser bort fra, at Sverige kan skimtes i horisonten, så har popstjernen Joey Moe netop købt sig til den skønneste udsigt, man kan ønske sig.

Joey og ægtefællen Jeanette Barner har købt en 1.-sals lejlighed på 127 kvadratmeter med udsigt over Øresund.

Sangerduoen har betalt 5.850.000 kr. for deres nye hjem.

Det er knap en halv million kr. under udbudsprisen, som var 6.295.000 kr.

I forbindelse med købet hjalp kreditforeningen Joey og Jeanette med at optage et lån på 4.614.000 kr.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Joey Moe

Nu kan Joey Moe, 32, lave ørehængere, mens han nyder udsigten over Øresund. (Foto: Peter Grosen)

Joey Moe

5.850.000 kr. kostede boligen, som ligger på 1. sal. (Foto: Peter Grosen)

Lejligheden ligger i Skodsborg, som er en populær enklave for kendisser med flere år på bagen end 32-årige Joey Moe og hans et år yngre hustru.

Blandt andre bor 79-årige Susse Wold, 83-årige Morten Grunwald, 93-årige Lily Weiding og 100-årige Lise Nørgaard ganske tæt på Joey Moe.

Jeanette Barner betalte sidste år 2.998.000 kr. for en villa i Dragør.

Ejendommen er hjemsted for Joey og Jeanettes firmaer.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close