Nyheder31. august 2011

Joey Moe: Der må ikke gå Sidney Lee i den

Sangeren overvejer nøje, hvad han siger ja til at medvirke i - af frygt for at ende som den selvbrunede reality-stjerne
Joey Moe vil for alt i verden ikke sammenlignes med Sidney Lee
Joey Moe vil for alt i verden ikke sammenlignes med Sidney Lee
 Foto: All Over

For nogle år siden dukkede en orangefarvet mand med bandana, amerikansk accent og voldsomme fingerringe op her, der og alle vegne. Man kunne nærmest ikke tænde sit tv eller åbne et blad uden Sidney Lee var der.

Læs også: Joey Moe: Fik hårtransplantation

Sådan vil Joey Moe for alt i verden ikke fremstå. Selvom han i øjeblikket er med i underholdningsprogrammet Toppen af poppen, understreger han, at han bestemt ikke siger ja til alle de tv-tilbud han får.

- Jeg vil gerne køre en ren stil og vil ikke have, at der går Sidney Lee i den, siger Joey Moe til Ekstra Bladet.

Læs også: Joey Moe i livsfare

Derfor har han blandt andet afvist at stille op i Vild med dans og 4-stjerners middag. Når han alligevel har ladet sig overtale til at være med i Toppen af poppen er det fordi:

- Det er en oplagt mulighed til at vise hele Danmark, hvem jeg er. Det er primært unge mennesker, der kender mig, som det er nu. Og så synes jeg, det er ret vildt, at en som mig kan være med i den klasse. Det er som at få en præmie. Tænk lige over titlen på programmet, siger sangeren til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold