JØRGEN POULSEN – ER DET NU SÅ GALT?

For et par måneder siden blev Jørgen Poulsen af Berlingske Tidende kåret til at være landets mest troværdige. Hvad bred, folkelig anseelse angik, kunne ingen nå Røde Kors-generalsekretæren til sokkeholderen.

Det var så dengang. Siden er det - kan man vist godt fastslå - gået ned ad bakke med opbakningen til den gode Poulsen. Godt nok lykkedes det ham at blive valgt ind i Folketinget for Ny Alliance, men Poulsens politiske visioner har ligesom ikke været i centrum for opmærksomheden.

Det har så til gengæld hans farvel til Dansk Røde Kors - kulminerende med den nok så omtalte fratrædelsesgodtgørelse på 750.000 kroner.

Ingen tvivl om, at sagen er et problem for Røde Kors, for Ny Alliance og for Poulsen selv. Og folkedomstolen har afsagt sin dom: Poulsen er for grådig.

Selv er jeg lidt mere i tvivl. Man kan bestemt diskutere elegancen i Poulsens farvel til Røde Kors, men det forekommer mig alligevel, at han de seneste dage har været udsat for et karaktermord.

For man kan vel ikke bebrejde Poulsen, at han henholder sig til den kontrakt, som han og Røde Kors i sin tid underskrev. Godt nok er Røde Kors en velgørende organisation, men selv i dén branche er man nødt til at have kvalificerede folk, og det forudsætter fornuftige lønninger og rimelige ansættelsesvilkår. Det er ganske urimeligt, at Poulsen skal gøres til syndebuk, fordi han holder sig til den aftale, der er indgået.

Diskussionen om Poulsen er helt ude af proportioner. Poulsen får 750.000 kroner, og straks skal han høre for, at de penge burde gå til negerbørn i Afrika.

Lad os dog i stedet tale om de uanstændigt høje aftrædelsesordninger, man udbetaler andre steder i dansk erhvervsliv. Dyremose fik 70 millioner og Boserup fra Københavns Lufthavn 40 millioner. Kunne de ikke sende bare et par procent til Røde Kors?