Nyheder13. december 2016

Jørgen Olsen: Offer for tricktyve

Den 66-årige sanger fik stjålet sit kreditkort af tre personer, der nåede at hæve en mindre formue
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_58.jpg
 Foto: All Over

Den ældste af Brødrene Olsen, 66-årige Jørgen Olsen, fik en ubehagelig overraskelse, da tricktyve stjal hans kreditkort.

De nåede at hæve en mindre formue, inden sangeren fik spærret sine kort.

Jørgen Olsen og hans kone Lena var inde i en bagerforretning, hvor han betalte med kort. Tilsyneladende stod der en bagved og aflurede hans pinkode.

– Da de gik ud af forretningen, var der tre personer på vej ind – troede Jørgen. Så de ”dansede” lidt på gaden, og på den måde fik de fat i hans kort, fortæller Brødrene Olsens manager Steen Wittrock.

Jørgen opdagede tyveriet, da han kom hjem. Da havde tricktyvene nået at hæve over 30.000 kr. på hans konto.

– Banken dækker som bekendt sådanne tab, men Jørgen er da ærgerlig og irriteret over, at det skete, så nu har han lært at være mere forsigtig, siger Steen Wittrock.

Sponsoreret indhold