Nyheder15. juni 2009

Jønke og Brian: Randers – sig pænt goddag til de nye naboer

HA’erne Jørn Jønke Nielsen og Brian Sandberg har forladt de normale adresser i København til fordel for et eksklusivt nybyggerkvarter i Randers
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/joenke-og-brian1-jpg.jpg
 Foto: Polfoto

Det har sikkert ingen betydning for bandekrigen i København. Og de flytter sandsynligvis heller ikke, fordi de er nogle kyllinger. Derimod er det sandsynligt, at der skal "pisses" nye territorier af.

Jønke og Stein Baggers allerbedste bodyguard Brian Sandberg er flyttet til Randers, skriver B.T. i dag.

I det nye tæt/lav-byggeri, det eksklusive "Golfhusene" har flere naboer også bemærket en del usædvanlig aktivitet.

- Jeg har godt hørt, at Jønke skal være flyttet ind her, og den seneste halvanden uge har jeg også set en masse ting, der peger på det. Pludselig er her en masse mænd med meget store tatoveringer, som kører rundt i store tyske biler. Det lader til, at de er livvagter, for de patruljerer nærmest i området, siger en kvinde, som ikke vil have sit navn i avisen.

Hvorfor Brian Sandberg er flyttet med, er der ingen meldinger om. Men måske er det for at agere bodyguard for den store Jønke. Eller også vil han bare lidt tættere på Statsfængslet i Horsens, hvor hans tidligere chef, Stein Bagger, kunne tænkes at skulle afsone en del af sin fængselsstraf?

Sponsoreret indhold